Vision og værdigrundlag

KERNEVÆRDIER

Marienhoffskolens kerneopgave er at udvikle elevernes læring og trivsel mest muligt.
Vi møder eleverne med anerkendelse, rummelighed og respekt.
Vi værner om, at eleverne er trygge, at de trives og indgår i aktive fællesskaber, hvor alle har et ansvar og tager hånd om hinanden.


Samarbejde vægtes højt både internt og med omverdenen gennem dialog, hvor forskellige synspunkter anerkendes og udveksles i gensidig respekt.

 

MISSION

På Marienhoffskolen

  • forventer vi, at eleverne forlader den danske folkeskole som dannede unge mennesker, der er       blevet så dygtige,  som de kan, og som er rustet til den fremtid, de bliver en del af.
  • oplever elever, lærere og forældre, at den sociale og faglige læring vægtes lige højt.
  • har vi et bredt og fremtidsorienteret læringssyn, hvor alle bidrager til at skabe et udfordrende, varieret, spændende og udviklende læringsmiljø med høj kvalitet.
  • arbejder de ansatte hele tiden ud fra præmissen om, at en sund socialisering er en integreret del af læringsmiljøet.
  • inddrager vi den moderne teknologi i skolens virke.
  • styrker vi elevernes kreative, innovative og entreprenante kompetencer, og vi åbner skolen for det omkringliggende samfund

VISION

Marienhoffskolen er et kraftcenter i Ryomgård.
Marienhoffskolen er en kulturskabende skole for alle børn i lokalområdet ved Ryomgård.
Marienhoffskolen er den skole, du vælger for dit barn, når du ønsker, at det skal udvikle sine sociale og faglige kompetencer mest muligt.
Marienhoffskolen vil opnå dette ved at favne alle elever og drive skole af høj kvalitet.
Vi vil skabe forudsætninger for en attraktiv og lærende skole for medarbejdere, elever og forældre, med et højt niveau i alt hvad vi gør.